FORSIKRINGSVILKÅR TRYGHEDS AFTALE 1. Forsikringen 1.1 En T R YG HEDS AFTALE dækker reparationer af bilen i tilfælde af mekaniske og/eller elektriske fejl. 1.2 En T R YG HEDS AFTALE dækker alene bilen til privat personkørsel. 1.3 Forsikringen træder i kraft fra og med købsdatoen for en T R YG HEDS AFTALE, som anført på forsikringscertifikatet. 1.4 Efter udløb af fabriksgarantien vil en T R YG HEDS AFTALE dække de reservedele, som er anført i pkt. 2, men ikke dække de reservedele, der er anført i pkt. 4. I det tilfælde at bilen er importeret fra et andet EU-land end Danmark, og dette afleder at en nyvognsgaranti dækker i andet land, er det forsikringstagers eget ansvar, og for egen regning, at udbedre skaden under nyvognsgarantien i det land som producenten kræver. 1.5 Hvis en reservedel, der er dækket jf. pkt. 2, ikke er dækket af fabriksgarantien , vil en T R YG HEDS AFTALE dække den pågældende reservedel fra og med købsdatoen for en T R YG HEDS AFTALE. 1.6 En T R YG HEDS AFTALE ophører automatisk når bilen bliver 7 år eller har kørt 150.000 kilometer fra første indregistreringsdato, hvad end der indtræffer først. 2. Forsikringen dækker 2.1 En T R YG HEDS AFTALE dækker: a. Alle bilens mekaniske og elektriske dele; b. Olietætninger eller -pakninger, hvor fjernelse af motor, gearkasse eller differentialdrev/baghjulsdrev er afgørende for reparationens udførelse; c. Olier, oliefiltre og frostvæske hvis udskiftning er nødvendig som følge af en dækket mekanisk og/eller elektrisk fejl; d. Skader på motorhuse og lignende som følge af en dækningsberettiget mekanisk eller elektrisk fejl på en T R YG HEDS AFTALE; e. Fabriksmonteret audio-, entertainment-, medie og navigationsudstyr. f. I Danmark og de lande, som er tilsluttet grøntkortordningen. Du kan se de omfattede lande på dfim.dk. 2.2 Forsikringsgiver forbeholder sig ret til at anvise brug af originale, eller renoverede originaldele og af producenten godkendte uoriginale dele, hvor det måtte være hensigtsmæssigt i forbindelse med en skade, der kræver reparation eller udskiftning af dækkede reservedele. 2.3 Dækningssummen ved reparation og udskiftning af dækkede reservedele i tilfælde af mekaniske og/eller elektriske fejl er for en enkelt skade, og for de samlede skader anmeldt på en T R YG HEDS AFTALE, maksimalt bilen s anskaffelsesværdi. 3. Serviceeftersyn 3.1 For at opretholde en T R YG HEDS AFTALE skal alle serviceeftersyn foretages regelmæssigt og rettidigt i overensstemmelse med producentens forskrifter hos et autoriseret eller kvalificeret værksted. Overholdes disse krav ikke, vil efterfølgende anmeldelser blive afvist, og forsikringen bortfalder. Du skal dokumentere, at de nævnte serviceeftersyn er foretaget ved fremvisning af servicebog eller tilsvarende dokumentation. 4. Forsikringen dækker ikke a. Service og vedligeholdelse, herunder dele, der med mellemrum skal udskiftes som led i bilens almindelige vedligehold. b. Alle følgende dele: Lak og paneler Karrosseri og dets dele Glas, indtræk eller udsmykning Hjul, hjulbalancering og hjullejer, Alle batterier inklusive battericeller til el- og (plugin)hybridbiler; Eksterne ladesystemer samt komponenter (ladestik og -kabel, hjemmeopladningsdock og hurtigopladningsport); Kilerem og andre remme; Katalysator og udstødningssystem; Alle beslag; Suspensionsbøsninger Støddæmpere og gummibeklædning, luftaffjedringsdele, alle manchetter og beklædninger; Alle rør, slanger og filtre til væsker og brændstof; Svingarme; Udløste airbags; Antenner; Sikringsdåser. c. Enhver mekanisk og/eller elektrisk fejl dækket under anden forsikring eller garanti, herunder fabriksgaranti samt tilbagekaldelser iværksat af producenten. d. Alle skader der skyldes udefrakommende hændelser. e. Bugseringsomkostninger, tidstab, gener, kommercielt tab, ansvar for dødsfald eller personskade, skade på anden ejendom samt direkte eller indirekte tab eller følgetab. f. Reparationsomkostninger hvor forsikringsformidler eller forsikringsgiver ikke er blevet kontaktet forud for påbegyndelse af reparationsarbejdet, eller hvor forsikringsgiver ikke har godkendt reparationen så omkostningerne er forøget som følge af den manglede kontakt eller godkendelse. g. Følgeskade på en undtaget del som følge af fejl i en dækket del, samt skade på en dækket del som følge af svigt i en undtaget del. h. Enhver mekanisk og/eller elektrisk fejl forårsaget ved 1) brug af bilen til ulovligt formål, 2) føreren ikke havde gyldigt kørekort 3) brug af bilen i strid med producentens retningslinjer og anvisninger for brug eller 4) som følge af grov uagtsomhed. i. Enhver mekanisk og/eller elektrisk fejl i en dækket del, som forud for den mekaniske og/eller elektriske fejl har været repareret et andet sted end hos et autoriseret eller kvalificeret værksted , hvis der er en sammenhæng mellem skaden og reparationen. j. Alle dele som ikke er originale dele fra producenten eller af tilsvarende kvalitet. Alle dele skal ydermere være enten fabriksmonteret eller monteret af et autoriseret eller kvalificeret værksted. Skader dækkes ikke, hvis der er sammenhæng mellem montagen og skaden. Denne undtagelse gælder ikke udskiftningsdele, som forsikringsgiver har godkendt i forbindelse med en dækket skade. k. Enhver mekanisk og/eller elektrisk fejl, som kan henføres til, at bilen er udstyret med en anden brændstofenhed end den af bilens producent leverede, monterede eller godkendte, samt enhver skade, der skyldes anvendelse af forkert eller kontamineret brændstof, smøremiddel eller væsker, og ethvert tab af brændstof, frostvæske og olie. l. Enhver skade på bilen som følge af almindelig slitage, korrosion, rust eller anden form for gradvis funktionstab eller -nedsættelse. m. Enhver dækket del, som ikke er i stykker, men som udskiftes i forbindelse med reparation af anden dækningsberettiget skade . n. Ethvert direkte eller indirekte tab eller skade opstået som følge af fejl i udførelsen af en reparation eller som følge af dårlig kvalitet af en udskiftet reservedel i forsikringens løbetid. Sådanne omkostninger er værkstedets ansvar. o. Enhver udgift relateret til støj og/eller vibration, som skyldes nedslidte dele, slør eller dårlig isolering, ligesom tætninger og pakninger ikke dækkes bortset fra de anførte under pkt. 2. p. Enhver skade eller fejl, som var indtruffet forud for ikrafttrædelsen af en T R YG HEDS AFTALE. q. Enhver skade der anmeldes senere end 14 dage efter, at den pågældende fejl er konstateret, eller reparationer som følge af fortsat brug af bilen efter en fejl er indtruffet (herunder tab af smøre- eller kølemidler). r. Alle omkostninger til afmontering med henblik på undersøgelse, medmindre det sker som led i behandlingen af en berettiget skade. Det er dit ansvar at give tilladelse til afmontering og afholde de dermed forbundne omkostninger, hvis ikke skaden er dækningsberettiget. Værkstedet forbeholder sig ret til at undersøge bilen og lade den besigtige af fagkyndige. s. Skade på motoren som følge af indtag af vand gennem motorens luftindtagssystem. t. Skader forårsaget af manglende overholdelse af opladeprocedurer eller anvendelse af uoriginale opladere på plug-in hybridbil/elbil, eller enhver skade, uanset art, som skyldes overspænding. Version 21.09.2023
Download PDF fil