efter hvad der indtræder først. Citroën Care programmets Særlige Dækning kan først træde i kraft fra udløbet af Bilens 2-årige nybilsgaranti og dækker ikke, hvis den konkrete skade eller nedbruddet er dækket af eventuelle andre garantier stillet af Citroën. Citroën Care er således efterstillet dækning under sådanne garantier. Hvis det foregående serviceeftersyn ikke blev udført af et autoriseret Citroën værksted i Danmark, kan Citroën Care aktiveres igen, når der efterfølgende er blevet udført serviceeftersyn efter producentens forskrifter på et autoriseret Citroën værksted i Danmark. Citroën Care programmet vil herefter være gyldig igen, indtil næste serviceeftersyn. Hvis et af de foregående service ikke er udført rettidigt og/eller iht. fabrikkens forskrifter, kan Citroën Care programmet ikke aktiveres igen. Fejl på bilen, der opstår i løbet af de første tredive (30) dage efter udførelsen af et serviceeftersyn og aktiveringen af Citroën Care, samt fejl, der allerede eksisterede før serviceeftersynets udførelse, er ikke dækket af Citroën Care. Denne 30-dages undtagelsesperiode gælder ikke: - hvis Citroën Care er blevet aktiveret straks efter udløbet af bilens nybilsgaranti. - hvis Citroën Care er blevet forlænget straks efter udløbet af en Citroën Care dækningsperiode. Der må ikke være blevet slettet fejlkoder i Bilen inden for tredive (30) dage eller to tusind (2000) kilometer før udførelsen af serviceeftersynet. Ved videresalg af Bilen kan Citroën Care automatisk overføres til den nye ejer i henhold til ovenstående betingelser. 3. Geografisk område Citroën Care gælder og kan påberåbes hos Autoriserede Citroën værksteder, som deltager i Programmet i alle EU-lande samt i Storbritannien. EU består ved aftalens indgåelse af følgende lande: Østrig, Belgien, Bulgarien, Kroatien, Cypern, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Tyskland, Frankrig, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien og Sverige. Undersøg den lokale importørs hjemmeside for en liste over deltagende værksteder eller spørg det nærmeste Citroën værksted, før du indleverer Bilen. Du kan også kontakte kundeservice hos vores danske importør, Wismo Automotive, som kan være behjælpelig med at undersøge spørgsmålet. Citroën Care gælder i følgende lande, uanset hvor længe Bilen opholder sig i landet: Frankrig, Spanien, Italien, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Østrig, Portugal, Polen og Finland. For andre lande omfattet af Citroën Care, dækker Citroën Care ikke, hvis Bilens ophold i landet overstiger halvfems (90) sammenhængende dage. 4. Betingelser for aktivering af Citroën Care Citroën Care aktiveres eller forlænges automatisk efter udførelsen af et serviceeftersyn på et autoriseret Citroën værksted i Danmark, i henhold til ovennævnte betingelser. Tilmelding sker automatisk ved første service på autoriseret værksted efter udløb af bilens 2-årige nybilsgaranti. Reparationer udført under Citroën Care er fuldt dækket (reservedele og arbejdsløn), forudsat at de udføres af et autoriseret Citroën værksted i landende anført i pkt.3, og er uden omkostninger for Bilejeren. Citroën Care programmets dækning er betinget af følgende: - Bilen skal altid have været anvendt og vedligeholdt i henhold til Citroëns forskrifter, som angivet i Bilens vedligeholdelsesplan, servicehæfte og instruktionsbog (eller den digitale version af disse). - De udførte serviceeftersyn og kontroleftersyn, der er angivet i Citroëns vedligeholdelsesplan, skal registreres i Bilens servicehæfte. I mangel heraf skal Bilejeren kunne fremlægge dokumentation for udførelse af de omtalte serviceeftersyn (serviceskema, fakturaer, osv.). - Korrekte olie- og væskestande skal have været opretholdt til enhver tid i henhold til fabrikkens forskrifter. - Reparationer omfattet af Citroën Care skal udføres på et autoriseret Citroën værksted. Citroën Care bortfalder, hvis bilen totalskades, f.eks. som følge af en ulykke. Hvis et af de foregående service ikke er 2
Download PDF fil